Far, hvad er internettet?

Hvad skal man svare, når den 4-årige lige forinden har fået svar på hvad ord som morsom, vanvittig og komplet betyder?

– Jo, ser du, internettet er sådan et sted inde på iPaden, hvor du kan finde svar på alle dine spørgsmål, prøvede jeg. Jeg fandt iPaden frem og begyndte at google… men det var jo tekst-resultater altsammen.

Billeder – tænkte jeg, vi skal da søge på billeder. Og som sagt – så gjort. Se de sjove resultater på billederne her på siden. Prøv at lade barnet selv skrive lette ord som kat og ko, barnets navn, jeres by eller andre sjove ting.

Lav din egen app

Det er nemt at lave en hjemmelavet “app” med denne funktion: Gå til Google og vælg billedsøgning. Klik derefter på pile-ikonet og vælg Føj til hjemmeskærm. Nu kan dit barn komme til siden med bare eet klik. Du kan i øvrigt gøre det samme med videoer på YouTube, verdens næststørste søgemaskine.

Måske er der nogen, der kan se muligheder i at kommercialisere denne lille idé, det er sikkert allerede omsat til en app.

Anyway – vi morer os med at lære at stave og se hvad der kommer frem på skærmen.

Don’t tell it – show it!

Prøv selv: Google billeder