Aktionærerne er samlet set tilfredse, men usikre på om der er styr på risikoen. 

Én måling kan være bedre end 1000 meninger. Formuepleje har derfor gennemført en stor undersøgelse af aktionærernes tilfredshed.

Vi er meget glade for de mange svar og kommentarer, og har tænkt os at agere på dem. Kort fortalt viser resultaterne, at 70% samlet set er tilfredse eller meget tilfredse. Samtidig er 30% enten utilfredse eller meget utilfredse.

Den typiske aktionær:

  • Er samlet set tilfreds
  • Kan lide Formueplejes måde at investere på
  • Synes Formuepleje skaber gode resultater
  • Synes Formuepleje har en høj risiko
  • Kan ikke finde ud af om der er styr på risikoen
  • Synes omkostningerne er rimelige
  • Synes det er meget nemt at købe og sælge aktier
  • Synes Formuepleje yder god rådgivning
  • Synes Formuepleje afholder meget gode arrangementer
  • Synes Formuepleje giver meget god information
  • Synes Formuepleje er bedre end konkurrenterne
  • Vil formentlig anbefale Formuepleje til familie, venner
    og bekendte

“Den typiske aktionær” er konstrueret ud fra det typiske svar (dvs. det svar, der er flest af) på de enkelte spørgsmål i kundetilfredshedsundersøgelsen.

Mening og måling

Formueplejes medarbejdere er i løbende og tæt dialog med aktionærerne hele tiden – på to-mandshånd ved rådgivningsmøder, ved faglige arrangementer og Formueplejedage samt gennem artikler på hjemmeside, i nyhedsbrev og magasinet FORMUE. Og vi har minsandten fået tusindvis af meningstilkendegivelser fra jer aktionærer gennem årene – breve, emails, telefonopkald og personligt, når vi har mødtes. Og dem er vi taknemmelige for.

Alligevel syntes vi, at det var tid til at spørge aktionærerne på en struktureret måde, som er til at måle på. en mening er jo netop ‘kun’ en mening. Og een måling kan være bedre end 1000 meninger. Det er således også hensigten at følge udviklingen i aktionærernes tilfredshed over tid.

Eet relevant spørgsmål

Når man laver denne type undersøgelse, er det dybest set kun nødvendigt at stille eet spørgsmål: “Hvor tilfreds er du samlet set med Formuepleje?”. Så det spurgte vi om som det første. Og resultaterne viser, at blandt de, der tager stilling til spørgsmålet er 70% enten tilfredse eller meget tilfredse mens 39% er enten utilfredse eller meget utilfredse. Vi er naturligvis glade for, at der er dobbeltså mange tilfredse som der er utilfredse aktionærer. Og vi er samtidig helt opmærksomme på, at en stor del af aktionærerne ikke i øjeblikket kan erklære sig tilfredse med Formuepleje. Det tager vi til efterretning og det evaluerer vi på.

Den typiske aktionær – Kurt Hansen

Magasinet FORMUE har mødt aktionæren Kurt Hansen, der er selvstændig konsulent og rådgiver virksomheder om effektivisering efter LEAN-princippet. Kurt Hansen svarer i undersøgelsen ret præcist som den typiske aktionær på de tolv spørgsmål.

Du er overordnet “Tilfreds” med Formuepleje. Hverken mere eller mindre. Vil du uddybe det?

– Ja, jeg kan godt lide jeres tilgang til investering, hvor I går ind og analyserer virksomhedernes fundamentale forhold og vurderer det langsigtede potentale. Mange andre formueforvaltere tænker mere kortsigtet. Og så må jeg sige, at jeg er glad for at jeg dengang i 2006 ikke lagde alle mine æg i een kurv. Jeg har aktier i flere Formueplejselskaber fra Pareto til Penta – og har også midler placeret andre steder. Derfor blev jeg ikke så hårdt ramt af nedturen i 2008. Det er klogt at sprede sin risiko, og det er jeg glad for, at jeg har gjort.

Du synes Formuepleje har en høj risiko. Er den også for høj?

– Ja, i bakspejlet ville det da have været rarere med en lavere risiko. Men jeg ved jo, at for at få et attraktivt afkast, må man løbe en vis risiko. Og jeg bilder mig ind, at jeg har sat mig så meget ind i investeringsmodellen, at jeg kan løbe en kalkuleret risiko – for en del af mine midler.

Du er hverken enig eller uenig i, at Formuepleje har styr på risikoen?

Under finanskrisen var der jo ingen, der havde styr på risikoen. Heller ikke Formuepleje, der blev ramt på både obligationer, aktier og valuta på een gang. Jeg kan ellers godt lide princippet om, at I spreder risikoen på flere typer papirer; men lige i dette statistiske tilfælde holdt det jo desværre ikke vand. Min undren går mere på, hvorfor var der ingen i hele verden, der kunne forudse finanskrisen? Økonomer, politikere, ejendomsmæglere, bankfolk, og formueforvaltere gik jo nærmest i selvsving i een eller anden eufori over, hvor godt det gik med globaliseringen. Og da det gik nedad, var Formuepleje ligeså håbløst naive optimister som alle de andre.

Du vil – formentlig – anbefale Formuepleje til familie og venner?

– Ja, det er jo et følsomt emne at anbefale andre, hvordan de skal investere deres sparepenge, så det holder jeg mig som regel fra. men jeg fortæller da gerne om, at der faktisk findes nogle, som tør være anderledes end bankerne.

Hvis du skal give Formuepleje et godt råd?

Kommunikér risikoen ekstremt tydeligt. Selv om det for menigmand er svært at forholde sig til alle de statistiske risikobegreber, så er det vigtigt kunderne er opmærksomme på, at der er risiko ved al investering, og at nogle selskaber er mere risikable end andre. Afkast og risiko følges som regel ad, der er der ingen grund til at skjule. Personligt har jeg tjent godt på minen SAFE aktier, men jeg mistede over 50% på mine PENTA, der jo med al tydelighed viser en risiko! Når man er bevidst om risikoen, er det nemmere at tage en beslutning om, hvor stor en risiko, man vil løbe. Det gør det også lidt nemmere bagefter, hvis kurserne skulle falde.

Læs artiklen i magasinet FORMUE