Her er 3 gratis Google services, jeg gerne vil dele med dig her i påsken. Jeg vil ikke skrive så meget om dem, for den kyndige og interesserede er de næsten selvforklarende.

Påskeæg i software er ofte skjulte meddelelser eller jokes, som er svære at finde. Google, eller Big G, har et hav af services, som måske nok ikke er hemmelige, men som de heller ikke slår så meget på tromme for. Et diskret blogindlæg og så kører mediemøllen som regel af sig selv.

1. Google Fotos (Google Photos)

Gratis og automatisk backup af alle dine billeder og videoer. Jeg gentager lige: Google Fotos app betyder gratis og automatisk sikkerhedskopiering af alle dine billeder og videoer. Hvis det ikke er nok til at overbevise dig, så er servicen blevet forbedret flere gange siden lanceringen i 2015 og tilbyder nu bla. også flere måder at dele billeder og videoer på. Det tager kun et par minutter at sikre dine minder, eksisterende såvel som kommende billeder og videoer.

Læs mere, det er på dansk: Google Fotos

Læs endnu mere: Googles officielle blog-indlæg

2. Google Your Timeline

Google Your Timeline hjælper dig med at huske alle de steder du har været. I kombination med Google Maps og Google Fotos kan du til enhver tid se hvor du har været på et kort samt få vist de billeder du har taget på det pågældende sted. Google Your Timeline er “For Your Eyes Only” og kan ikke deles med andre. Du kan i øvrigt også slette steder, du har været.

PS: Google har vistnok ikke lavet en video eller en side for dette produkt, så du må nøjes med dette nyhedsindslag fra CNET Update og det officielle blogindlæg. Du får adgang til Google Your Timeline ved at logge på Google Maps med din Google-konto.

Læs mere: Google Your Timeline

Læs endnu mere: Googles officielle blog-indlæg

3. Google Lokalguruer (Google Local Guides)

Lokalguruer er spændende tiltag. Google omtaler det selv som “et verdensomspændende fællesskab af pionerer, der deler deres opdagelser på Google Maps… Det handler alt sammen om den varme følelse, som du får ved at hjælpe andre med at få nye, berigende oplevelser. Og så er der naturligvis alle fordelene. Hver gang du anmelder et sted på Google Maps, optjener du point, der kan give dig nye fordele. ” Du kan fx optjene 1TB gratis plads på Google Drive til en værdi af 2.000 kr. Jeg har valgt – foreløbig – kun at omtale de steder, jeg ubetinget kan anbefale med 5 stjerner.

Læs mere, det er på dansk: Google Lokalguruer

Læs endnu mere: Googles officielle blog-indlæg

Er der andre spændende services derude, hører jeg gerne fra dig. God påske.