Erhvervserfaring

2011 –
Crescendo
Kommunikationschef

Crescendo er et investeringsselskab, der tilbyder investering i ejendomme og grøn energi. Siden 2002 har Crescendo udbudt 30 investeringsprojekter til en samlet projektsum på 2 mia. kr. Virksomheden formidler investering i erhvervsejendomme, boligejendomme, solenergi (solceller) samt vindmøller som andele eller anparter i K/S projekter (kommanditselskaber), A/S projekter (aktieselskaber) og ApS projekter (anpartsselskaber). Crescendo strukturerer sine investeringsprojekter i nært samarbejde med en række førende fagspecialister – sælger, ejendomsmægler, realkredit, bank, revisor, advokat osv. – og får altid udarbejdet en tilbundsgående due diligence rapport. Som kommunikationschef varetagers jeg virksomhedens samlede kommunikations- og marketing-aktiviteter, herunder en række projekter som udvikling af ny hjemmeside i WordPress CMS, søgemaskineoptimering (SEO) samt involvering i sociale medier (Linkedin, Facebook, Twitter, Google Plus).

2005 – 2011
Formuepleje
Kommunikationschef

Formuepleje er et fondsmæglerselskab, der investerer i obligationer og aktier. Jeg startede som marketingkoordinator i 2005, hvor Formuepleje var en mindre virksomhed med omkring 10 medarbejdere. Forud for børsnotering i 2006 fik jeg ansvar for at etablere en kommunikationsafdeling og her varetog jeg i samarbejde med et team på fire medarbejdere virksomhedens kommunikationsopgaver. Government Relations (GR): Opfyldelse af oplysningsforpligtelser over for Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet og NASDAQOMX Copenhagen (tidl. Københavns Fondsbørs) i form af børsintroduktion (IPO), udarbejdelse af børsprospekter, fondsbørsmeddelelser, årsrapporter, afholdelse af generalforsamling for syv børsnoterede selskaber samt en investeringsforening. Investor Relations (IR): Information til investorer i form af rapportering af resultater samt formidling af viden om investering gennem analyse og artikler i egne medier (magasinet FORMUE, nyhedsbrevet FORMUEnyt), sociale medier, allehånde arrangementer, foredrag, undervisning, messer, møder, events og konferencer med foredragsholder og underholdning fra 2 til 1600 deltagere. Public Relations (PR): Ansvar for at opbygge relationer til medier: Pressestrategi, pressemeddelelser, artikler, formidling af ekspertviden, klumme på epn.dk, TV-station (opbygning af eget TV-studie med fast leverance af TV-indslag til Børsen TV og TV2 Finans). En søgning på “formuepleje” i Infomedia i 2005 giver 150 resultater og i 2010 3.600 resultater. Jeg var endvidere webredaktør og projektleder med hands on ved webudvikling af 10 nye hjemmesider i Synkron Via CMS i samarbejde med eksternt webbureau.

Citat fra udtalelse:

“Du har som få forstået og committed dig til budskabet – på mange måder været ”firmaets mand”, specielt når vi taler værdier. Vi har vist begge en svaghed for kommunikation, og det har altid været en fornøjelse at diskutere alskens former for kommunikation, politik og historie med dig. Her har du også lært mig noget – og tak for det.”

2000 – 2004
Danske Andelskassers Bank
Marketingkoordinator

Danske Andelskassers Bank er et børsnoteret pengeinstitut, der fungerer som engros bank og servicecenter for en række andelskasser. Jeg startede i 2000 som kommunikationsmedarbejder og deltog i en meget bred palette af kommunikations- og marketingopgaver: Salgsbreve, nyhedsbreve, annoncer, brochurer, kampagner, jubilæumsskrift osv. Hertil udviklede jeg en række avancerede skabeloner i Microsoft Office (Outlook, Word, Excel, PowerPoint, Access) ligesom jeg deltog i CMS og CRM projekter. I 2001 fik jeg ansvar for bankens marketingaktiviteter, herunder strukturering af investeringsprodukter, udarbejdelse af børsprospekter, kontakt til leverandører (internationale banker) og samarbejdspartnere (lokale banker og sparekasser). Jeg forestod opbygningen af et nyt brand, komplet med designlinje og grafisk identitet, CMS website, produktion og udrulning af marketing-kampagner, undervisning af medarbejdere hos forhandlere, events osv.

Citat fra udtalelse:

“Kristian formår i enestående grad at kombinere høj faglig viden om finansielle produkter med en meget praktisk, kreativ tilgang til markedsføringen af disse. Han kaster sig uden tøven ud i løsningen af mangeartede opgaver, er en fantastisk fleksibel slider på de indre linjer og et enormt aktiv for en organisation, som fordrer højt engagement, samarbejde og tværfaglighed. Kristian er en meget pligtopfyldende medarbejder, som arbejder målrettet og systematisk med alle opgaver, som som sætter – og når – høje professionelle mål undervejs. Han er god til at arbejde selvstændigt og har vist, at han magter at strukturere, planlægge og udføre store projekter på egen hånd og i samarbejde med andre. Kristian er et alsidigt menneske med mange interesser og med en meget stor almen viden. Han har et jovialt og imødekommende væsen krydret med en vestjysk beskedenhed, som gør ham behagelig at omgås. Han har således nydt stor respekt blandt sine kolleger i afdelingen.”

1997 – 2000
Investeringsforeningen Egns-Invest
Skribent

1997 – 1999
Krogsgaard + Fuks, reklamebureau
Tekstforfatter

1995 – 1999
Handelsvidenskabelig Boghandel
Boghandler-medhjælper

1991 – 1995
Danmarks Statistik
Studentermedhjælper

1986 – 1990
Tæppe-Gården
Butiksmedhjælper

1988 –
Lemvig Tegneværksted (min mors virksomhed)
Kommunikationsrådgiver

1982 –
Ford Lemvig (min fars virksomhed)
Konsulent

Uddannelse

1994 – 2000
Århus Universitet, Handelshøjskolen
Cand.merc.

1991 – 1994
CBS, Copenhagen Business School
HA, Den almene erhvervsøkonomiske uddannelse

1990 – 1991
Københavns Universitet
Økonomi, 1. årsprøve

1986  – 1989
Lemvig Gymnasium
Matematisk-samfundsfaglig studentereksamen

1976 – 1986
Lemtorpskolen, Lemvig
Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve

Frivilligt

2017 –
Risskov Piger, Det Danske Spejderkorps
Styrelsesmedlem og grensekretær

2014 – 2016
Den Integrerede Institution Under Bøgen, Risskov
Forældrerådsarbejde og initiativtager til oprettelse af Facebook-gruppe, aktiviteter mv.

2013 –
Beboerforeningen Solbakken / Rolighedsvej, Risskov
Medlem af beboerrepræsentation og initiativtager til oprettelse af Facebook-gruppe, aktiviteter mv.

2005 – 2007
Aarhus Roklub
Kontingentkasserer

1995 – 1997
Finansieringsklubben ASB, studenterforening
Formand og redaktør af medlemsbladet PengeTanker

1988 – 1989
Lemvig Gymnasium
Elevrådsformand

1985 – 1986
Lemtorpskolen, Lemvig
Elevrådsformand