Nye trusler fortrænger de trygge, klassiske aktiekrak.
Black Monday kaldes historiens største enkeltdags-aktiekrak, mandag den 19. oktober 1987, hvor det amerikanske Dow Jones indeks faldt 23% på en enkelt dag – tilsyneladende helt uden grund. 500 milliarder dollars forsvandt på én gang ud i oktoberhimlens blå luft.
”WALL STREET BLOOD BATH” skreg avissælgerne mens de delte tryksværtedryppende flyveblade ud til de chokerede mobil-kuffert-telefon snakkende forbipasserende på finansverdenens mest berømte gade. Vinduerne i skyskraberne forblev heldigvis lukkede.
For mig var det en mageløs oplevelse som syttenårig gymnasiast, lige landet på den berømte gade og mest optaget af mit Kodak Disc Camera og de to imponerende tårne, som dengang knejsede over Ground Zero.
Sorte svaner over Wall Street
Årsagerne til krakket har historikere og aktieanalytikere siden skændtes om – umiddelbart var der nemlig ingen direkte årsager til det pludselige kursfald.
Aktierne boomede fra 1982 og yuppiernes jakkesæt fortrængte hippiernes hønsestrik på de nye smarte cafeer, som skød op i storbyerne. Væksten i økonomien fik tilført ny brændstof og aktiemarkedet profiterede af virksomhedsovertagelser i ét væk, som drev kurserne i vejret.
Filosofien var tilsyneladende, at virksomhederne ville vokse eksponentielt blot ved kontinuerligt at opkøbe andre virksomheder. Opkøb, der finansieredes ved udstedelse af risikable virksomhedsobligationer, de såkaldte junkbonds. Tilsvarende var børsnoteringer en attraktiv måde at rejse risikovillig kapital på.
Investorerne var fanget i en smitsom eufori, ikke ulig alle andre bobler og børskrak i historien. En eufori, der endnu engang fik folk til at tro, at markedet altid vil gå op.
Men en dag var det slut. Uden entydig forklaring.
Black Monday kaldes også en sort svane, amerikanernes udtryk for fænomener, som er yderst sjældent forekommende, umulige at forudsige og med en enorm betydning. 14 år senere blev to sorte svaner dog særdeles tydelige på himlen over New York.
Men at Black Monday førte til eller forstærkede en allerede igangværende årelang global depression bør nutidens aktieinvestorer huske på.
Og boligejere for den sags skyld. Hvem husker egentlig, at boligpriserne faldt 20 pct. og flere end 100.000 familier måtte se deres bolig solgt på tvangsauktion i de syv lange år fra 1987-1993?
Nye trusler
Der er en verden til forskel på 1987 og de udfordringer, vi står overfor i dag. Også på aktiemarkedet.
I den gamle verden stod Vesten med Reagan og Thatcher, overfor Østblokken med Gorbatjov og Honecker i den trygge, gamle terrorbalance, der netop balancerede på truslen om, at begge parter ved et tryk på en knap kunne udslette hele menneskeheden, flere gange endda.
I dag er muren faldet, markedsøkonomien buldrer derudaf, godt hjulpet af globaliseringen og digitaliseringen af aktiemarkedet.
Virksomhederne outsourcer raskt væk produktion til Kina, IT til Indien og design til Italien – først nu er landene for alvor begyndt at gøre dét, vi hver især er bedst til – og opnår betydelige komparative fordele.
Men med globaliseringen er vi også blevet mere afhængige, mere sårbare. Nationernes og virksomhedernes økonomier er åbnedes og vi er fuldstændig afhængige af en effektiv infrastruktur.
Virksomheders overlevelse kan pludselig komme i fare ved politisk uro i fjerne regioner, naturkatastrofer, terror, krig eller borgerkrig. Krige, der i dag udkæmpes på alle mulige andre fronter end slagmarken, og hvor terror og aktieuro kan udløses via en SMS fra en hule i bjergene i Afghanistan.
Men der er også indre trusler. Overmodet og grådigheden hersker – hukommelsen blandt investorer og rådgivere er desværre ufattelig kort.
Nu har vi oplevet fem år med stigende kurser og mange unge investorer og rådgivere har aldrig oplevet, at aktier faktisk kan falde i værdi.
Oktober er værst?
Der har gennem årene været forsket i hvilke årstider, måneder, ugedage – ja endog tidspunkt på dagen, det er bedst og værst at investere på.
Nogle ser mønstre i og handler på disse – for virksomhedernes langsigtede indtjening – tilsyneladende tilfældige markedsbevægelser.
Årstidsundersøgelserne står dog overfor andre undersøgelser, som gang på gang påviser, at private investorer står sig bedst ved at være investeret hele tiden – den gennemsnitlige investor formår nemlig ikke at komme ind og ud i tide.
Tilbage står, at oktober er den værste måned at investere i – bortset fra maj, januar, august, december, marts, november, juni, februar, september, april og juli.
PS: Ifølge statistikken er september årets svageste aktiemåned, så det værste er overstået for i år.
