Pensionerne er så tilpas fraværende i danskernes bevidsthed, at de er et oplagt beskatningsobjekt – men der er heldigvis mulighed for at sprede og derved redde den langsigtede opsparing.

Vælgernes hukommelse er kort, og derfor skal upopulære reformer gennemføres i begyndelsen af en valgperiode. Det er barnelærdom for politikere, og det er derfor vi ser den ene tidsel efter den anden komme på bordet fra regeringens side.

Således er pensionerne diskret blevet ekstrabeskattet med 4 mia. kr. i 2012 og 2013 med finansloven. Og således er der gennemført nedskæringer på 1,9 mia. kr. for førtidspensionisterne. Og lige nu fører regeringen trepartsforhandlinger med LO og DA om bla. øget arbejdsudbud – forventeligt også en tidselbuket pyntet med lidt fra den sædvanlige AMU-skuffe.

Nu kommer skattereformen – måske

Men tilbage til den bebudede skattereform: Rygterne om et snarligt regeringsudspil tager til i disse dage, kun få arbejdsdage før Folketingets normale sommerferie til Grundlovsdag:

Iagttagere mener, at tirsdag den 29/5 vil være en rigtig god dag at breake nyheden (med uddrag i TV-nyhederne mandag aften og lunser til en af de store morgenaviser tirsdag morgen). Derved vil en fremadrettet skattediskussion rydde dagsordenen til den traditionsrige afslutningsdebat onsdag den 30/5 og regeringen kan begrænse oprulningen af det seneste folketingsårs beskyldninger om løftebrud.

Det kommer sent, meget sent. Kan vi nå at få en god offentlig debat og rigelig høringstid, kan man spørge? Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har været efter den tidligere regering, som hun beskyldte for Berlusconi-metoder med meget korte høringsfrister. Nu får hun og den øvrige regering til gengæld Folketingets præsidium på nakken efter at Ekstra Bladet har afsløret, at SRSF-regeringen kun ved hvert femte lovforslag har levet op til Vestagers krav om mindst fire ugers høring. I 1993 fremlagde Nyrup  skattereformen 19/5 (dagen efter EF-folkeafstemningen) og fik den vedtaget med et enkelt mandats flertal inden Folketinget gik på sommerferie. I år er vi allerede nogle dage længere fremme…

Blomsterne først

Regeringspolitikere har gennem mange måneder luftet snart den ene skattelettelse, snart den anden. ”Markante” skattelettelser, fx i form af højere topskattegrænse og højere beskæftigelsesfradrag er guf for de hårdtarbejdende lønmodtagere, der i skatteminister Thor Möger Petersen ikoniske artikel i Berlingske står tidligt op og smører leverpostejsmadder. Fin framing.

Tilsyneladende er regeringens spinapparat begyndt at fungere lidt bedre. I hvert fald kunne Socialistisk Folkepartis politiske ordfører (ikke skatteministeren, ikke skatteordføreren, ikke partiformanden) 15/5 i Berlingske overraskende melde ud, at partiet nu ønsker at hæve topskattegrænsen – altså ”skattelettelser til de rigeste”. Udmeldingen var dygtigt orkestreret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der samme dag og i samme avis – tilfældigvis – kunne offentliggøre en analyse, der viser at flere og flere almindelige mennesker betaler topskat.  Dét figenblad kunne SF bruge til offensivt at gå ud og ”kræve” topskattelettelser (selv om det teknisk set kun er en hævelse af topskattegrænsen, betyder det lavere skat for topskatteyderne). Igen: Med spinbriller er det bedre at offensivt at kræve gaver til befolkningen end offentligt at gå i mod og få topskattelettelserne fremstillet som et knæfald for de radikale. Når nu regeringsgrundlaget er som det er. Og statsministeren kunne på sit pressemøde samme dag blot smile og sige at det var et ”spændende” forslag fra SF. Godt spin.

De radikale vil gerne hæve beskæftigelsesfradraget. Det vil betyde skattelettelser til alle, der er i beskæftigelse (og således ikke til pensionister, arbejdsløse mv.).

Så meget for alle de gode gaver. Oppositionen til højre kan næppe være imod skattelettelser, men har ikke højlydt støttet tankerne. Pengene til skattelettelser skal jo komme eet eller andet sted fra, og her er det så som så med forslagene.

Leverpostejsreformen

Regeringen har i sit regeringsgrundlag bebudet en skattereform, der:

1. er fuldt finansieret (Socialdemokratiets input?)

2. sænker skatten på arbejde markant (De radikales input?)

3. har en rimelig social balance (Socialistisk Folkepartis input?)

Alle tre punkter er så tilpas vagt formuleret, at der er rige muligheder for at fortolke det, som man vil:

”Fuldt finansieret” betyder således ifølge skatteministeren, at en lettelse af nogle skatter skal opvejes af forhøjelser af andre skatter.

Regeringspartiet Det Radikale Venstre har dog meldt ud, at finansieringen også kan ske ved offentlige besparelser.

Hvor meget der skal til for at regeringen finder lettelsen ”markant” skal snart vise sig. Vi kan da håbe på, at det bliver mere end de 3.400 kr. som regeringen sammen med Enhedslisten valgte at forhøje skatterne med for en almindelig LO-familie med finansloven for 2012.

Endelig er der det med en rimelig social balance. Et sympatisk element. Hvis det skal forståes derhen, at alle skal have lige meget ud af en skattereform, kan det blive overordentligt vanskeligt at levere. Enhedslisten krævede oprindelig, at en skattereform skulle bringe mere lighed, men har på det seneste trukket i land og erklæret at fx længere dagpengeperiode kan opveje topskattelettelser (til de rigeste).

Det er både teknisk og politisk svært at fordele skattelettelser retfærdigt, lige. Det er som i historien om de ti mennesker på restaurant, hvor ti venner hver dag deler regningen efter deres indkomst. De fire fattigste betaler ingenting. Da restauratøren tilbyder at give 10% rabat, åbner der sig et slagsmål om, hvem der skal have hvor meget. Skal alle have lige meget i rabat? Skal de, der før spiste gratis, nu have penge med hjem? Det er en tankevækkende historie, som meget godt illustrerer paradokserne i vores skattesystem.

Pensionerne vil bløde

Danskernes pensioner er i spindoktorernes og kortsigtede politikeres optik et oplagt beskatningsobjekt:

– For det første er der rigtig mange penge placeret i pensionsordninger, så bare en mindre skatteforhøjelse eller mere spiseligt – en skattefremrykning – vil have en enorm effekt: 1 procent beskatning af de 3.100 mia. pensionskroner vil give 31 mia. kr.

– En skatteforhøjelse vil kunne tilrettelægges så elegant, at danskerne i praksis aldrig finder ud af hvor meget mere de er kommet til at betale i skat. Der kommer ikke et årligt girokort med ekstraskat, nej der vil blot komme mindre til udbetaling en gang i fremtiden.

– Danskerne har desværre ikke noget nært forhold til deres pension, da de ikke selv administrerer den. De fleste pensionsordninger er undfanget ved 1980’ernes trepartsforhandlinger, hvor fagbevægelsen satte sig tungt på opbygningen af de store arbejdsmarkedspensioner, vi kender i dag. Det var daværende finansminister og senere ATP-direktør Palle Simonsen, der sagde, at arbejdsmarkedspensionerne er det kit, der holder velfærdssamfundet sammen.

Pensionerne er det oplagte valg. Selv om det vil være uklogt. Fremrykker man beskatningen af pensioner, opstår der jo et hul i statskassen på et senere tidspunkt. Men først om mange folketingsvalg.

At file lidt i pensionerne vil give langt mindre ramaskrig – og langt større provenu – end fx da Lars Løkke Rasmussen begyndte at pille ved børnepengene.

Den kloge ræv har flere udgange

Og lige til sidst et hint om hvordan du kan sprede og derved redde din opsparing fra brandbeskatning: Mange mennesker spreder i forvejen deres langsigtede opsparing på flere forskellige aktivtyper – fx aktier, obligationer og ejendomme. Det giver en naturlig risikospredning, og den kan også overføres på skatten. Ved at sprede opsparingen på flere forskellige skattemiljøer – fx private midler, pensionsmidler, selskaber og virksomhedsordning opnår du en fleksibilitet og kan indenfor visse rammer flytte rundt med din opsparing i en tid hvor skattelovgivningen er meget dynamisk.

Og hvis pensionerne bliver beskattet hårdere?

Ja, i forvejen er der indført et loft på 50.000 kr. på ratepensionen, så de mange højtlønnede og selvstændige, der traditionelt har kunnet skyde svingende indtjening ud over topskattegrænsen ind på pension, nu må gå nye veje. En mulighed er at skyde penge ind i et K/S projekt, hvorved du opnår fuldt fradrag i topskatten – og samtidig gunstige afskrivningsmuligheder ved investering i ejendomme og statstilskud ved investering i solenergi og vindmøller.

Pas på din opsparing – spred den.

 

Denne artikel er også publiceret på

Anpartsbasen