Tid til at overveje andre opsparingsformer, hvis du vil undgå brandbeskatning af pensionen.

Din pension er under stærkt pres. Med finansloven kapper regeringen – næsten lydløst – 4 mia. af pensionsformuen de næste par år.

Og pensionen må også forventes at holde for, når regeringen skal finde penge til indkomstskattelettelser næste år.

Vi giver et bud på hvordan du kan beskytte din opsparing ved at sprede den.

Lavere skat på arbejde, men…

Regeringen vil sænke skatten på arbejde – markant – i en ny skattereform, som forventes i 2012.

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober: ”Regeringen vil gennemføre en fuldt finansieret skattereform, som sænker skatten på arbejde markant, og som har en rimelig social balance”.

…hvem skal nu betale?

Spørgsmålet er, hvor pengene skal komme fra?

SKAT har en fin lagkage på sin hjemmeside, der viser hvor skattepengene kommer fra i dag. Det fremgår, at omkring halvdelen kommer fra indkomstskatter mens en tredjedel er afgifter. Det fremgår i øvrigt, at blot 2% af skatteindtægterne kommer fra topskatten, mens sundheds- og arbejdsmarkedsbidragene bidrager med 17%.

Udover indkomst og forbrug er der et par andre oplagte skatteobjekter – pension og bolig.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for danskernes formuer, der viser at friværdien i boligen udgør 64% af gennemsnitsdanskerens formue og samlet 3.800 mia. kr.

Finansrådet har bearbejdet tal fra Finanstilsynet, der viser, at den samlede pensionsformue er næsten ligeså stor – 3.100 mia. kr.

  • Boligformue: 3.800 mia. kr.
  • Pensionsformue: 3.100 mia. kr.

Disse to kæmpeformuer er oplagte at beskatte, da de er immobile, vanskeligt flytbare. Og boligen vanskeligere end pensionen.

Spørgsmålet er så, hvilken een af formuerne, det politisk vil være mest opportunt at beskatte? Hvor bliver vælgerne mindst sure?

Et tanke-eksperiment med 1% beskatning vil jo give henholdsvis 38 og 31 mia. kr. i årlig merindtægt til staten. Til sammenligning opererede S og SF’s Fair Løsning med ”at sikre en samlet forbedring af den økonomiske holdbarhed på 15 mia. kr.”

Det smukke kompromis vil jo være at beskatte begge dele.

Det fremgår dog af regeringsprogrammet, at det ikke er boligejerne, der skal holde for: ”Regeringen vil holde boligskatterne og rentefradraget i ro i indeværende valgperiode”. I indeværende valgperiode.

Tilbage er pensionerne.

For det er vist de færreste som tror på, at der er rigtig mange penge at hente ved at lægge højere afgifter på smøgerne, bryde en aftale om nordsøolien eller forestille sig Danmark som en skatteø i et finansuroligt hav, der kan beskatte multinationale selskaber særligt hårdt uden at det får konsekvenser for disses tilstedeværelse i Danmark.

Men pensionerne. De er for så vidt et rigtig godt skatteobjekt, set med kortsigtede politikerbriller. De fleste har kun meget ringe indsigt eller interesse i egne pensionsforhold, der i øvrigt for de fleste er et led i en ansættelsesaftale.

Vi har allerede i dette efterår set regeringen med finansloven nedsætte loftet over indbetaling på ratepension fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Og samtidig hæves pensionsafkastskattesatsen fra 15,0% til 15,3%.

Det lyder måske ikke af alverden, men over de næste to år forventer regeringen at hente 4 mia. kr. hjem på den konto. Og den varige effekt forventes at blive mere end en halv milliard årligt.

Det svarer til at låne lidt af sparegrisen, når det kniber.

Det er store summer, der er på spil. Alligevel fylder sagen ikke meget i medierne. Måske fordi emnet er så komplekst, og fordi danskerne qua de ”tvungne” pensionskasse-ordninger i ansættelseskontrakterne reelt er sat uden for indflydelse på deres egen opsparing?

Spred og red

Som lovet indledningsvist kommer til sidst et bud på hvordan du undgår, at din langsigtede opsparing langsomt bliver ædt op af løbende skattestramninger på pensionsområdet.

Og begrebet ”langsigtet opsparing” centralt her. Det handler nemlig om at se sin opsparing og formue i et bredere perspektiv end blot det skattemæssige begreb ”pension”.

De fleste mennesker sparer allerede op på flere forskellige måder – kontanter, bankkonti, værdipapirer, bolig, sommerhus, virksomhed, selskaber mv. Det er alt sammen langsigtet opsparing, men som beskattes vidt forskelligt. Og nogle kan med fordel sprede sig lidt mere end de allerede gør.

Rådet lyder således i al sin enkelhed: Placér din langsigtede opsparing i flere forskellige skattemiljøer.

Fordeler du din langsigtede opsparing på både almindelig opsparing (frie midler), pension, selskaber, virksomhedsordning mv. opnår du større frihed til at ’flytte rundt’ med dine midler efterhånden som skattereglerne strammes.

For at holde omkostningerne nede, kan du enten selv investere i værdipapirer eller vælge passive investeringsforeninger, som er væsentligt billigere end de aktive foreninger, hvor porteføljemanagere forsøger at slå markedet.

For højtlønnede og selvstændige kan investering i andre aktivklasser som ejendomme, skibe og energiprojekter – direkte eller gennem kommanditselskaber – være en mulighed at overveje.

Denne artikel er også publiceret på 

Crescendo.dk