Investorer skal se sig rigtig godt for, når de vurderer solenergi-investeringer. Djævelen ligger i forudsætningerne, der kan vende op og ned på rentabiliteten i projektet. 

Solenergi-markedet er blevet et klondike for lykkeriddere.

En ung branche og et umodent marked kan være en giftig cocktail for sol- og fradragshungrende topskatteydere.

På den ene side vil vi gerne bidrage til udbygningen af vedvarende energi og på den anden side vil vi gerne have del i de gunstige afskrivningsregler på solenergi.

Mange knapper at dreje på

Et solenergi-projekt har mange parametre, hvor udbyderne så at sige kan dreje på knapperne for at få budgettet til at se fornuftigt ud: Valg af rente, budgetperiode, restværdi, hensættelse til vedligeholdelse oma.

Herudover kommer hele sikkerheds-elementet: Hvilke garantier er der for produktion og afsætning?

Endelig er der selve selskabskonstruktionen, hvor der kan være større eller mindre hæftelse for den enkelte investor.

Restværdien overrasker

Et af de store usikkerhedsmomenter er fastsættelse af restværdien af anlægget ved udløb af budgetperioden.

For hvad er et anlæg med nogle formentlig teknisk forældede solceller egentlig værd om 20 år? Vi ved det ikke, men vi kan være mere eller mindre konservative ved budgetlægningen. Nogle budgetterer med 50% af nyværdien, andre med blot 5%.

Eksempel: K/S SolEnergi Bayern

I Crescendos solenergi-projekt K/S SolEnergi Bayern er der budgetteret med en restværdi af anlægget på 5% af den oprindelige købesum om 20 år. Men det havde stået os frit for at budgettere med fx 50%, som andre udbydere gør.

Skemaet viser, at nutidsværdien ved en højere restværdi med et pennestrøg bliver dobbelt så høj:

Restværdi    Nutidsværdi
5% 1.124.000
50% 2.335.000

Nutidsværdien det anerkendte finansielle begreb for en omregning af alle fremtidige negative og positive betalinger til værdien i dag. I tabellen er regnet med en rente på 2%.

Branchestandarder efterlyses

Mens der i Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening er retningslinjer for såvel prospekt som for etik, er solenergi-branchen helt ureguleret.

Det står således den enkelte udbyder frit for at gøre sine forudsætninger ved budgetlægningen.

Nogle fælles branchestandarder vil være ønskeligt.

Artiklen er også publiceret på Crescendo.dk

Sagen er omtalt i dagbladet Børsen