Provisioner styrer investeringsverdenen. Lad ikke banktenderen bedøve sanserne med cafe latte.

Min bror er i tøjbranchen og rådgiver kunderne om valg af de bedste tekstiler at gå vinteren i møde med. Han udvælger de bedste dessiner blandt kollektioner fra verdens førende leverandører og præsenterer dem overfor kunderne.

I princippet yder han uafhængig rådgivning. Går man ham lidt på klingen over søndagsfrokosten, indrømmer han dog, at han i sine indkøb også skeler til den fortjeneste, han kan opnå.

Han skal jo leve, og guld kan også sælges for dyrt. Derfor sælger han ikke kun de fineste kvaliteter, men også nogle han kan leve af. Bæredygtighed, hedder det på godt vestjysk.

To cappuccino og en pensionsordning, tak

For de fleste mennesker er disse detailhandelens sammenhænge kendte og accepterede. Men når det kommer til investeringer, er det som om mange investorer efterlader denne sunde skepsis og fornuft hos bankens værtinde eller banktender, bedøvet af cappuccino-maskinens hvislen.

I banken kan man nemlig også få ”uafhængig rådgivning” – som en kollega i branchen en aften på Cafe Smart betroede mig, så har han stor succes med at udvælge de bedste investeringsforeninger til kunderne.

Det lyder jo sympatisk, at spare de enkelte investorer for arbejdet med at analysere de hundredvis af investeringstilbud – som at tilkalde en fagmand til det grove arbejde.

Der er imidlertid flere problemer:

  • For det første er investor i bedste fald naiv, hvis han tror, at de faktiske forhold i i finansverdenen er anderledes end i detailhandelen. I kapitalismens højborg betyder udbyderens og rådgiverens personlige provisioner mere end noget andet sted – ikke mindst fordi salg og afkast er så nemt at måle – og derfor bliver målt.
  • For det andet er der ikke noget, der med nogen saglighed kan kaldes ”de bedste investeringer”. Som de fleste udbydere husker at skrive med småt, er historiske afkast ingen garanti for fremtiden. I mange tilfælde snarere tværtimod. ’Stjernesystemet’, som med nogen ret kan bruges til at vurdere restauranter med, kan desværre ikke bruges ved investeringer. De er bagudrettede og siger intet om fremtiden. Hvis thailandske aktier det ene år er højdespringer og opnår fem stjerner, er der STOR risiko for at netop disse aktier falder tilbage året efter. En undersøgelse i det ansete tidsskrift The Economist har påvist denne sammenhæng, at sidste års højdespringere ofte er dette års tabere.Men har man en investering med tab, er jeg sikker på den uafhængige rådgiver kan anbefale en ny, 5-stjernet investering. En bankmand fortalte mig engang, at stjerne-systemet er en gave til bankrådgiverne – ”det giver mulighed for at ringe til kunderne, hver gang der kommer nye stjerner på investeringshimmelen”. Underforstået: Kan jeg få kunden til at skifte mening, er der en fortjeneste til rådgiver og til banken.
  • For det tredje er det for nemt bare at udvælge og videresælge ’de bedste investeringer’. Bevares, går afkastet itu, kan man jo skyde skylden på leverandøren – som når lynlåsen går på dynejakken. Problemet er blot, at leverandøren ikke refunderer tabet, når det gælder investeringer. Det engelske finanstilsyn FSA kortlagde i en undersøgelse i 2002 provisionernes indflydelse i finanssektoren. Det viser sig for visse investeringer, at hæves provisionen med 10% kan markedsandelen øges med hele 60%.

Denne sammenhæng viser med al ønskelig tydelighed, at provisioner styrer den rådgivning, som kun i markedsføringen er uafhængig. Der findes ikke gratis, uafhængig investeringsrådgivning.

Denne artikel er også publiceret på finans.dk