Projekbeskrivelse

“Læs også magasinet FORMUE her” – er et tiltag, jeg tog initiativ til. Ideen var, at vi fik magasinet gratis ud at ligge på værelser, i receptioner og lobbyer på hoteller samt i opholdsrum i golfklubber mv. Flere end 50 hoteller og golfklubber fik gratis læsestof til deres gæster samt kreditering i magasinet FORMUE samt link på hjemmesiden. Win-win.

Inspirationen har jeg fra CNN – som da jeg startede på CBS i de tidlige halvfemsere – kørte deres evindelige “CNN is available in these fine hotels” spots på TV-skærmene. Noget af et kulturchok for lille Kristian fra Lemvig, når man indtil 1988 var vant til kun at have een TV-kanal at slås med (vi kunne hverken se tysk eller svensk TV). Det var før internettet. Jeg ser i øvrigt ikke meget flow TV og har ikke set CNN siden. Men jeg kan da se, at CNN holder fast i samarbejdet med hoteller – nu hedder det CNN Partner Hotels.