“Artikel-annoncer” med dokumenteret effekt.

På en flyrejse til New Zealand havde jeg god tid til at studere internationale magasiner og kunne se, at mange brugte det, der i gamle dage hed inserater, annoncer camoufleret som artikler – med en lille tekst ”Annonce” oppe i hjørnet.

Da en af Formueplejes vigtige målgrupper er revisorer (som rådgiver formuende personer), valgte vi at indrykke en række ”artikler” i fagblade som Revision & Regnskabsvæsen, Advokaten, Lederne mv. Artiklerne skulle ikke sælge Formueplejes produkter eller ydelser, men give læseren viden og indsigt – og dermed indirekte påvirkning.

En af artiklerne handlede om en – fuldt lovlig – ’skattefidus’, hvor man i praksis kan overføre store beløb til næste generation – skattefrit. Resultat: Stor omtale i Berlingske Tidende, der anførte Revision & Regnskabsvæsen som kilde til historien, rundhyl til andre medier – og mange henvendelser.

Dokumentation

Berlingskes omtale af ‘artiklen’ i Revision & Regnskabsvæsen

Børsens omtale af Berlingskes artikel

Annoncen “I praksis ingen grænser for skattefri gaver”

Annoncen “Dovne investorer slår daytraderne”

Annoncen “Få hjælp til økonomisk overblik”

Annoncen “Nye skattefrie muligheder i virksomhedsordningen”

PS: annoncen “Dovne investorer slår daytraderne” er en omskrivning af min artikel af samme navn. Læs artikel