Danske Andelskassers Bank har i samarbejde med Ennova (tidligere Markeds/Consult) og Finanssektorens Uddannelsescenter fået udarbejdet en kundetilfredshedsanalyse efter Dansk KundeIndex standard. Det kom der blandt andet følgende pressemeddelelse ud af:

Andelskassen topscorer i kundeloyalitet

Kunderne er vilde med den personlige rådgivning og det lokale engagement i andelskasserne. Målt på 69 punkter topper andelskasserne listen over de virksomheder, som hidtil er blevet vurderet efter Dansk KundeIndex. I en omfattende undersøgelse af kundernes syn på SDA andelskasserne er der stillet en række spørgsmål om oplevelsen af betjening, rådgivning, rentesatser osv. Og andelskasserne scorer bemærkelsesværdige højt både i sammenligning med andre pengeinstitutter og andre brancher. Hele 93% af kunderne er enten tilfredse eller meget tilfredse, og 87% vil gerne anbefale Andelskassen til andre. Det er meget høje tal i en anonym undersøgelse, som endvidere viser, at Andelskassen – igen ifølge kunderne – er tæt på at være det ideelle pengeinstitut. Undersøgelsen bygger på knapt 20.000 spørgeskemaer, som er sendt ud til et bredt udsnit af andelskassernes kunder. Data-behandlingen er udført i samarbejde med analysefirmaet Markeds/Consult, som har bearbejdet de mange spørgeskemaer sammen med Finanssektorens Uddannelsescenter. Sammenligningen er foretaget på baggrund af Dansk Kundeindeks, som er en standard til sammenligning på tværs af brancher.

Den oprindelige pressemeddelelse er ikke længere at finde på bankens hjemmeside, men kan læses via tjenesten Internet Archive Wayback Machine, som har arkiveret flere end 500 milliarder websider: Læs pressemeddelelse fra 20. september 2000