11. september blev ufrivilligt startskuddet til en lavine af forsikringer på alt fra kummefrysere til eksotiske investeringsprodukter.
Men har vi brug for al den sikkerhed? Hvor mange tør egentlig svare ja på spørgsmålet: Føler du dig heldig? Spørgsmålet er relevant, fordi vi hele tiden bliver konfronteret med det. Måske ikke så direkte som filmhelten Clint Eastwood gør det med pistolen for panden på forbryderen, i tvivl om han har affyret fem eller seks skud med sin .44 Magnum.
Men i hverdagen. Og hele tiden.
Se bare Google, der indrømmer Eastwood-inspirationen og kækt spørger om du vil vælge ”Google-søgning”- eller ”Jeg føler mig heldig”-knappen. Hvor klikker du?
Vi kan knapt nok købe en el-tandbørste uden at blive prakket en 5-års total-dækker-alt forsikring på (uanset, at du i forvejen har en indboforsikring).
Forsikringer overalt i hverdagen
Stort set alle elektroniske forbrugsvarer fås i dag med forsikring (det ville jo være ærgerligt at spilde kaffe i tastaturet; tør du lade være – føler du dig heldig?).
Vi kan forsikre os mod snart sagt alt muligt: Hvis brylluppet bliver aflyst sender forsikringen (dog kun) en check, hvis det regner til havefesten, hvis du bliver syg eller din kuffert forsvinder på rejsen, hvis du bliver kidnappet i en sydamerikansk jungle…
Hvis og hvis og hvis. Der er mange farer derude. Og hvis du er så heldig at lave hole-in-one på golfbanen kommer forsikringsagenten ilende med den obligatoriske whisky til hele bulen. Sidstnævnte må dog betegnes som et rent reklamestunt.
Finansingeniører er forsikringssælgere
Men der er også mere alvorlige hændelser i vores økonomiske liv, vi kan forsikre os mod.
I investeringsverdenen har vi i en årrække kunnet forsikre os mod aktiekursfald – mod til gengæld at frasige os høje afkast. Salget af såkaldte garantiprodukter eksploderer i disse år.
På pensionsmarkedet kan (nogle) vælge mellem frihed og markedsafkast eller tryghed og kollektiv gennemsnitsafkast med udjævning over årene. Langt størsteparten vælger det trygge – og sikrer sig mod markedsbevægelser.
Nu kan vi også forsikre friværdien i boligen. Godt nok kan vi endnu ikke følge huspriserne minut for minut på skærmen, meeen de fleste har nok på fornemmelsen, at boligfesten ikke kan vare evigt. Og så vil det jo være rart at have låst noget af den fiktive gevinst fast. Mod at betale en beskeden præmie.
Den finansielle sektor har i udpræget grad taget disse forsikringsprodukter til sig, og de finansielle ingeniører udbyder i dag en hel vifte af komplicerede risikoafdæknings-produkter, som ofte bygger på mere eller mindre eksotiske optioner og andre afledte instrumenter.
Vi må håbe, den enkelte forbruger forstår, hvad det er man køber. I alt dette direkte og indirekte forsikringscirkus er der nemlig altid én sikker vinder: Udbyderen.
Tag ansvar for eget liv
Nogle gange bør vi altså føle os heldige. Svare JA på spørgsmålet og tage chancer. Det kan også blive for dyrt at forsikre sig.
Tryghedsnarkomanien bliver let en svøbe, der kvæler alt initiativ – og som driver os lukt i armodens lænker.
Eller som Clint’en udtrykker det:
“You’ve got to ask yourself one question: ‘Do I feel lucky?’…Well, do ya punk?”.
