Klimasnylterne har lagt i opvaskebaljen til den næste store sæbeboble på børsen.

Børser, banker og bagmandspoliti har gennem mange år bekæmpet hvidvaskerne – lyssky spekulanter, der vasker sorte penge hvide gennem tvivlsomme stråmænds transaktioner.

De senere år har hvidvaskerne imidlertid fået selskab af nogle grønne artsfæller, de såkaldte grønvaskere, som er betegnelsen for personer og organisationer, der vasker sort samvittighed grøn på miljøets, klimaets og naive sjæles bekostning.

Grønt signal, sort samvittighed

Begrebet grønvask blev introduceret af den amerikanske miljøforkæmper Jay Westerveld, der i 1986 i et essay beskrev hotellernes opfordringer til at genbruge håndklæderne for at ”spare miljøet”.

Westerveld fandt dog, at hotellerne kun i meget ringe omfang brugte besparelserne fra de færre håndklædevaske til at fremme miljøet – og konkluderede, at hotellerne satte skiltet op af profithensyn.

Sådan blev begrebet grønvasker til, og er siden anvendt som betegnelse for en organisation, der bruger mere krudt på at signalere, at man er grøn end på at være grøn.

Først til mølle…

Klimaet fylder i dag medierne og er blevet en mega trend, som formentlig opnår et foreløbigt dansk klimaks, når FN afholder klimatopmøde i Danmark i december 2009.

Politikere, NGO’ere, virksomheder og medier er naturligvis ikke sene til at udnytte den hype, der er omkring klimatemaet:

  • Statsministeren har således udskilt klimaet fra miljøministeriet i et særligt klimaministerium og har udnævnt en klimaminister, der i pendulfart transporterer alverdens klimapolitikere til Grønland for at se de sidste isbjerge smelte.
  • Forud for det store FN klimatopmøde presser alle sider på for at Danmark må gå forrest og tage selvstændige klimainitiativer, når vi nu er værter. Og det selv om det spydigt bliver sagt, at Connie blot skal sørge for mødelokaler og frisk frugt på bordene.
  • Samtidig fremstår politikere fra hele spektret grønnere end nogensinde. Således blev antallet af politisk opstillede statsstøttede vindmøller et centralt emne under sidste valgkamp – og ingen turde stille spørgsmålstegn ved nytten af disse møller.
  • DR har udnævnt en særlig klimakorrespondent mens dagblade og netaviser opretter særlige klimasektioner hvor det brandvarme emne behandles indgående.
  • Vi almindelige dødelige kan også være med på hypen – på gågaden og på nettet kan vi købe klima-aflad i form af poser med varm luft, hvoraf nogle af pengene angiveligt går til at forbedre klimaet.

…bliver først malket

Klimaspørgsmålene har også stor betydning for de finansielle markeder.

Virksomhederne snylter på klimaet ved at anvende navne og pay offs, der indeholder ord som ”green”, ”klima”, ”energi” og lignende.

Dertil kommer en række investeringsprodukter, der for klækkelig betaling tilbyder eksponering mod alternativ energi, CO2-kvoter mv.

Og effekten af klimainteressen er da heller ikke udeblevet: De sidste seks år har en investering i ”The Credit Suisse Global Warming Index”, som afspejler udviklingen i 40 aktier relateret til global opvarmning kastet 350 pct. af sig, mens det brede aktieindeks kun har præsteret 50 pct.

Spørgsmålet er, om det kan vare ved?

Når børsens gruekedel koger over

Historisk har aktiemarkedet ikke altid vist sig at være effektiv til at holde hovedet koldt, når bestemte temaer fylder dagsordenen.

Økonomerne Dimitrov and Rau påviste i 2001, hvorledes selskaber outperformede markedet i 1998-1999, hvis blot navnet inkluderede ”.com”. Resultatet af den manøvre kender vi alle.

Økonomerne Benos og Jochec påviste i 2007, at selskaber med patriotisk klingende navne som ”US” eller ”American” i hvert fald på det korte sigte klarer sig godt, når USA er i krig eller truet, som fx under Korea-krigen og efter 9/11.

Prisen er nøglen

Det er sandsynligt, at to lige gode selskaber – både etisk og økonomisk – har forskellige aktiekurser.

Og der er rigtig mange virksomheder med ”grønne” produktioner, der har et enormt potentiale i årene fremover.

Men det ændrer ikke på det faktum, at prisen på aktien er det der afgør, om De som investor gør en god handel. Måske skulle De investere i den, der ikke hedder noget med ”klima”?

Alle taler om klimaet. Få gør noget ved det.

Alle taler om klimaet. Få gjort noget ved det.

Denne artikel er også publiceret på finans.dk